Salg og Support
tlf. 70 27 30 02

support@hostinghouse.dk
Fjernsupport
Plesk

Outlook Web Access

 


 



Driftsstatus
Klik her for at se detaljer

 

Remote Backup > Abonnementsvilkår

 

Abonnementsvilkår for Remote Backup

 

Gældende fra 1. marts 2005.
 

I det følgende nævnes HostingHouse A/S som leverandøren og kunden som abonnenten.
 

1. Hosted Backup

Serviceydelsen omfatter udførelse af automatisk daglig backup af abonnentens data udvalgt af abonnenten fra dennes server(e) eller arbejdsstation(er).

 

Den automatiske backup udføres via internettet ved anvendelse af et af leverandøren installeret program, der kan håndtere forbindelsen fra abonnenten til leverandørens backupserver.
 
 

2. Forudsætninger for Hosted Backup

Gennemførsel af den automatiske daglige backup er betinget af følgende:

•  Der skal være etableret netværksadgang i form af en internetforbindelse eller en fast forbindelse, som kan anvendes ved datatransmission mellem abonnenten og leverandøren.
Der skal være forbindelse til abonnentens server på backuptidspunktet.
Alle objekter, der skal kommunikere med det centrale serversystem hos leverandøren, skal være baseret på TCP/IP-protokollen.
Ved dataoverførsel skal maskiner omfattet af serviceydelsen være i netværk med internetadgang. Port 1500 (TCP) skal være åben for udgående trafik.
Abonnenten deltager aktivt i tilvejebringelse af det nødvendige datagrundlag for de enkelte delydelser.

 

Det er abonnentens ansvar, at ovennævnte forudsætning er opfyldt.
 

 

3. Licens- og ejerforhold

Abonnenten har som en del af nærværende aftale opnået brugsret til anvendelse af det af leverandøren leverede udstyr i overensstemmelse med betingelserne i denne aftale, herunder til overgivne programkopier (computersoftware).

 

Abonnenten er ikke berettiget til at disponere over programmer eller udstyr stillet til rådighed af leverandøren, herunder at udlevere, kopiere eller på anden vis overlade de overgivne programmer eller udstyr m.v. til tredjepart. Ved kontraktens ophør, uanset årsagen hertil, returneres på forlangende alt leveret udstyr og programmel m.v. til leverandøren på abonnentens regning.

 

Abonnenten har ikke ret til at kopiere eller flytte den af leverandøren installerede backupsoftware til anden eller andre servere.

 

Data overført fra abonnenten til leverandøren tilhører alene abonnenten. Såfremt leverandøren af kompetente danske myndigheder pålægges at udlevere data tilhørende abonnenten, kan dette imidlertid ske uden ansvar for leverandøren.
 

4. Installation af Hosted Backup

Den af leverandøren installerede backupsoftware skal konfigureres til at kunne udvælge de af abonnenten ønskede filer, filtyper og mapper på de ønskede drev. Konfigurationen foretages ved tilretning af en såkaldt Include-Exclude liste i forbindelse med installationen.

I forbindelse med installation og konfiguration er det abonnentens ansvar at:

 • Tilrette førnævnte Include-Exclude liste, når der er foretages ændringer i maskinens filstruktur, eller der installeres nye datagenererende applikationer, hvoraf der ønskes backup.  
 • Ændre password(s) efter installationen.
 • Indtaste og opbevare eventuelt krypteringspassword.

 
5. Drift af Hosted Backup

Der foretages automatisk backup i henhold til den med abonnenten aftalte frekvens. Den automatiske backup igangsættes i den aftalte tidsramme hver gang. Leverandøren forbeholder sig ret til at vælge tidspunktet inden for tidsrammen.

 

Alle automatiske backupprocedurer bliver overvåget. Hvis leverandøren på det aftalte tidspunkt ikke har modtaget data fra abonnenten, eller hvis der er registreret fejl i forbindelse med backupproceduren, bliver abonnenten kontaktet via e-mail og/eller fax og/eller telefon på førstkommende hverdag inden kl. 12.00.

 

Abonnenten kan, såfremt det ønskes, anmode om en daglig e-post vedrørende backuppens status (afviklet uden fejl, afviklet med advarsler, afviklet med fejl, ikke afviklet).

 

Det er abonnentens ansvar med jævne mellemrum at gennemføre en test af muligheden for at genskabe data (restoreprocedure). Leverandøren bistår gerne denne funktion mod afregning på timebasis.
 


6. Oppetid for hosting løsninger

Leverandøren garanterer en oppetid på 99,5 % for hosting løsninger. Ved oppetid forstås fuld funktionalitet på de i abonnementet beskrevne løsninger hos leverandøren.

 

Følgende hændelser medgår ikke som nedetid ved beregning af oppetidsprocenten:

Planlagte driftsstop: disse meddeles via e-post senest 24 timer før planlagte driftsstop.
Nedetid, som skyldes fejl i abonnentens udstyr og fejl i leverandørens udstyr (hvad enten dette befinder sig hos leverandøren eller abonnenten), såfremt abonnenten efter almindelig dansk ret er ansvarlig for de indtrufne fejl i leverandørens udstyr.
Nedetid, som skyldes fejl på dataforbindelsen mellem abonnenten og teleleverandøren.


 

7. Abonnentens forpligtelser

Abonnentens udstyr skal være godkendt i henhold til de til enhver tid gældende regler om terminaludstyr.

Abonnenten forpligter sig i øvrigt til at overholde relevant dansk lovgivning.

 

Ved misbrug af abonnementet vil abonnementet blive spærret øjeblikkeligt, således at den abonnerede løsning ikke er tilgængelig i spærringsperioden.

 

Genåbning af abonnementet sker først, når leverandøren har sikret sig, at gentagelser ikke vil ske. Misbrug herefter vil medføre ophævelse af abonnementet uden yderligere varsel og uden tilbagebetaling af forudbetalt abonnement.

 

8. Specielle indholdstyper

Erotisk, pornografisk, racistisk eller på anden måde krænkende eller ulovligt materiale (data, hvad enten dette er billeder, musik, tekst, software eller andet, der ikke er kopieret eller gjort tilgængeligt for abonnenten med rettighedshaverens accept) må ikke forefindes på nogen af leverandørens systemer som følge af abonnentens handlinger eller undladelser. Dette være sig billeder, filmklip eller hyperlinks til billeder eller tilsvarende materiale. Leverandøren forbeholder sig ret til uden varsel at slette materiale af nævnte karakter.

 

Leverandøren er i alle tilfælde enerådigt bestemmende i sager, hvor specielt materiale skal placeres i en eller flere af de ovennævnte kategorier.

 

Leverandøren forbeholder sig ret til at opkræve betaling for trafikforbrug og eventuelle andre afledte omkostninger, der er en følge af overtrædelse af vores betingelser vedrørende specielle indholdstyper og brug af leverandørens systemer. Leverandøren vil uden varsel nedtage og lukke domæner/servere, der overtræder disse betingelser. Årsagen til nedlukningen vil blive oplyst direkte til abonnenten.

Det skal bemærkes, at forudbetalte abonnementer ikke refunderes i tilfælde af misligholdelse af nogen art.

Udsendelse af spam anses tilsvarende som misbrug af abonnementet, uanset om dette sker med abonnentens vidende eller ej.

 

Særaftaler og andre specielle forhold skal altid aftales direkte med leverandøren, og enhver gældende aftale kan kun godkendes, såfremt der foreligger en underskrevet, skriftlig aftale mellem leverandøren og den involverede modpart.

 

9. Abonnentens erstatningsansvar

Ved misligholdelse ifalder abonnenten erstatningsansvar over for leverandøren efter dansk rets almindelige regler herom.
 

 
10. Adresseændringer og lignende

Såfremt abonnenten flytter, eller de oprindeligt opgivne oplysninger af anden grund ændres, skal abonnenten straks give leverandøren skriftlig besked herom.

 

11. Ansvarsfraskrivelse

Drift

Leverandøren er ikke ansvarlig for tab eller skade som følge af afbrydelser eller forstyrrelser hos leverandøren, hvad enten disse afbrydelser eller forstyrrelser skyldes leverandøren eller abonnenten.

 

Leverandøren fraskriver sig på samme måde ansvaret for afbrydelser eller forstyrrelser, der kan tilskrives TDC eller andre leverandørers forhold.

 

Leverandøren fraskriver sig ansvaret for informationer hentet fra eller brugen af internettet.

 

Levering af e-post
 

Leverandøren fraskriver sig ethvert ansvar for manglende levering af e-post, der er blevet fanget i vores antispam og antivirusfilter. For at få så effektiv beskyttelse som muligt mod spammere og anden junkmail, bør al e-post til og fra det givne domæne kun indeholde, hvad der kan kategoriseres som almindelig e-post dvs. tekst, små filer osv. Store filer, grafik og andet indhold af denne karakter bør kun overføres via ftp.

Forsinkelse

Leverandøren fraskriver sig ethvert ansvar for eventuelle forsinkelser.

Produktansvar

I forbrugerforhold ifalder leverandøren ansvar efter dansk rets almindelige regler om produktansvar, dog således at leverandøren ikke ifalder ansvar for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.

 

Uden for forbrugerforhold er leverandøren ikke ansvarlig for skade på fast ejendom, løsøre eller andre formuegoder. Det samme gælder for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.

 

Leverandøren er ikke ansvarlig for data i den elektroniske postkasse eller data liggende på abonnentens hjemmeside.

Force majeure

Leverandøren fraskriver sig ansvar for indtrufne force majeure forhold.


12. Varsling af ændringer

Leverandøren kan varsle ændringer af aftalen via e-post til den e-post adresse, abonnenten oplyser eller får tildelt ved bestillingen af abonnementet.

Leverandøren kan ændre aftalen med et varsel på en måned. Dette kan meddeles via e-post som anført ovenfor.

Abonnenten kan skriftligt opsige aftalen til ikrafttrædelsen af de nye aftalevilkår. Abonnentens opsigelse skal i så fald være afgivet senest 14 dage før ikrafttrædelsen af de nye aftalevilkår.

Ændringer af rent begunstigende karakter kan gennemføres uden forudgående varsel.

Leverandøren kan ophøre med at tilbyde serviceydelser med 3 måneders varsel til en måneds udgang.

Leverandøren kan overdrage den tekniske drift af de abonnerede løsninger til tredjemand, såfremt dette kan ske på uændrede vilkår for abonnenten.

 

13. Tilkøbsydelser vedrørende Hosted Backup

Abonnementet omfatter ikke følgende ydelser, men hvor disse kan tilkøbes:

 

Første backup foretages on-site hos abonnenten

Ønsker abonnenten ikke, f.eks. af tidsmæssige årsager, at anvende internettet til første backup, kan en tekniker udsendt af leverandøren foretage en backup på abonnentens adresse, hvor backupdata overføres til en mobil server. Denne server transporteres herefter til leverandøren, hvor abonnentens data eksporteres til den centrale backupserver. Herefter kan den automatiske backup via internettet igangsættes.

 

Opgradering af software på abonnentens server

Leverandøren har ansvaret for at viderebringe oplysninger om nye opgraderinger af den til serviceydelsen installerede software. Abonnenten har herefter ansvaret for opgradering af den til serviceydelsen installerede software. Assistance i forbindelse med opgradering kan tilkøbes.

 

Genetablering af data på abonnentens adresse

Ønsker abonnenten i et konkret tilfælde at anvende internettet til genetablering af data, kan en tekniker udsendt af leverandøren gennemføre en genetablering af data på abonnentens adresse på en af abonnenten anvist maskine. Assistancen omfatter genetablering af data på abonnentens system. Det er abonnentens ansvar at få sit system i drift igen.

 

Ajourføring af Include-Exclude liste

Såfremt abonnenten installerer nye applikationer eller har ændret filstrukturen, sådan at omfanget af den eksisterende backup skal ændres, kan assistance til ændring af Include-Exclude listen tilkøbes. Såfremt abonnenten selv foretager ændringer i Include-Exclude listen, overgår ansvar omkring funktionalitet automatisk til abonnenten.

 

 

14. Personoplysninger

Abonnenten er berettiget til at lagre personoplysninger (som defineret i Lov om behandling af personoplysninger), herefter "Personoplysningsloven", hos leverandøren, såfremt der er tale om ikke-sensitive/almindelige personoplysninger. Ønsker abonnenten at lagre sensitive eller semisensitive oplysninger hos leverandøren, skal dette ske efter udtrykkelig aftale.

 

Leverandøren fungerer som abonnentens databehandler. I henhold til Personoplysningslovens § 42 stk. 2 er der mellem parterne aftalt, at leverandøren alene handler efter instruks fra abonnenten i forbindelse med behandling af personoplysningerne. Ligeledes er det aftalt, at leverandøren overholder betingelserne i Personoplysningslovens § 41 stk. 3 - 5.

  

Leverandøren foranlediger, at der én gang årligt foretages en gennemgang af leverandørens sikkerhedsprocedure. Denne gennemgang forestås af en kompetent og uafhængig tredjemand, og udgifterne hertil afholdes af leverandøren. Den uafhængige og kompetente tredjemand foretager kontrollen med baggrund i bekendtgørelse 2000 528 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning.

 

 

15. Betalingsbetingelser

Abonnementet forudbetales løbende for 3 måneder ad gangen, med mindre andet er aftalt. Der faktureres for perioderne januar til marts, april til juni, juli til september, oktober til december, således at første fakturering sker frem til den næste af de forannævnte perioder.

Leverandøren forbeholder sig ret til at opkræve gebyr i forbindelse med ydelse af f.eks. ekstraordinær support og services, herunder f.eks. ændring af adgangskode i tilfælde, hvor abonnenten har glemt denne.

Skyldige beløb skal betales senest 8 dage fra fakturadato (forfaldsdagen). Ved forsinket betaling skal der betales renter i henhold til renteloven (1,5 % af det skyldige beløb pr. måned) fra forfaldsdagen.

Der opkræves rykkergebyr på kr. 100,- per rykker. Der afsendes tre rykkere med 14 dages mellemrum. Leverandøren forbeholder sig ret til at overgive restancen til tredjepart i forbindelse med inkasso.

Abonnementet vil automatisk blive lukket efter 3. rykker, og alt indhold på leverandørens servere vil blive slettet.

 

 

16. Varighed og opsigelse af aftale
 

Abonnementet er gældende, til det skriftligt opsiges i henhold til bestemmelser i nærværende punkt.

 

Abonnenten såvel som leverandøren er berettiget til at opsige abonnementet med 3 måneders varsel, dog tidligst til ikrafttrædelse ved udløbet af den mindste varighedsperiode, som er 12 måneder regnet fra installationsdagen.

 

Opsigelse af et abonnement midt i en aftaleperiode kan ikke finde sted. Eventuelt forudbetalt abonnement refunderes ikke.

Ønsker leverandøren at lukke specielle abonnementstyper eller særtjenester, kan leverandøren opsige abonnementet med én måneds varsel. Forudbetalt abonnement vil i sådanne situationer blive tilbagebetalt.

Fra leverandørens side kan abonnementer til enhver tid opsiges med 1 måneds varsel.

Flyttes domænet til en anden udbyder, nedtages alle services tilknyttet domænet. Ønsker abonnenten fortsat at beholde en eller flere services, skal dette meldes skriftligt til leverandøren senest en uge før flytningen. I så fald fortsætter abonnementet til uændret pris med de aftalte services.

 

 

17. Tavshedspligt

Leverandøren, herunder ansat personale samt eventuelle underleverandører, skal ubetinget iagttage tavshed vedrørende abonnentens forhold, som disse ved opfyldelse af nærværende aftale erhverver kendskab til.

Abonnenten, herunder dennes personale, skal tilsvarende iagttage tavshed vedrørende aftaler indgået med leverandøren.

Tavshedspligten vil fortsat være gældende for alle parter efter et eventuelt ophør af nærværende aftale.

 

Anvendelse som reference kan fra leverandøren kun finde sted med abonnentens accept.

 

 

18. Tvister

Nærværende aftale er omfattet af dansk ret.

 

I tilfælde af tvister mellem abonnenten og leverandøren om forhold relateret til nærværende aftale, kan hver af parterne forlange tvisten indbragt til afgørelse ved almindelig dansk domstol efter de gældende regler herom.

 

Remote Backup


Med Remote Backup er jeres data beskyttet mod brand, tyveri eller vandskade - med en lavere driftsomkostning

 
Virtuel Server Hosting


Vil I i gang med Cloud Computing? Lej en virtuel server uden investeringer i dyrt serverudstyr og backup

 
Hosted Exchange


Brug e-mail, fælles kalendere, adressekartotek og antivirus fra Microsoft Exchange overalt uden at investere i software licenser


Hostinghouse | Ørbækvej 270  |  DK-5220 Odense SØ | tel +45 70 27 30 02